GRUNDIG OG HOLDBAR GULVBEHANDLING
Når dine gulve er blevet slebet, er det vigtigt, at de får en gulvbehandling. Behandling af gulve sikrer, at dine gulve får et flot og holdbart udseende i mange år fremover. Hos Francks Gulvservice tilbyder vi følgende gulvbehandlinger:
- Lakbehandling:
Efter gulvafslibning anbefaler vi, at gulvet lakbehandles tre gange for at opnå den stærkeste slidstyrke. Særligt hvid lak er populær. Lakbehandlede gulve er nemme at rengøre – enten ved støvsugning eller overtørring med en hårdt opvredet gulvklud. Tilsæt evt. lidt opvaskemiddel.
- Ludbehandling:
Efter gulvslibning grundbehandles gulvet med en gang ludbehandling. Herefter skal man selv vaske gulvet tre til fem gange med en opløsning af varmt vand godt mættet med sæbespåner. Ønskes der et mere hvidligt gulv, kan man tilsætte en lille håndfuld pibeler i sæbevandet.
- Oliebehandling:
Efter gulvslibning gives der en oliebehandling med naturolie eller hvidpigmenteret olie. Oliebehandlingen poleres ned træet med en polermaskine samt efter tørres med bomuldsklude. Oliering bevarer træets naturlige overflade og struktur. Ved oliebehandling forbliver gulvet smukt, naturligt og praktisk. Nemt at rengøre og vedligeholde.
Kontakt os i dag
Har du spørgsmål, eller ønsker du et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at ringe til os på 40 74 95 85 – vi dækker hele Sjælland, herunder Rødovre og Brøndby.